Der startes tidligt om morgenen med klargøring af hestene til dagens ridt. Hestene bor i hver sin boks i 2 store telte med 2 x 12 bokse. Her bor de godt, som man kan se på videoen her.
I solskin stod Dannebrog ind gennem fjorden og kommer igennem Hadsund Bro. Et par regndryp truer med at drille – men holder sig dog i skindet. Musikken leveret af Prinsens Livregiments Musikkorps spiller mens skibet glider til kaj. Regentparret går fra borde og bliver modtaget af borgmester H.C. Maarup, der byder velkommen til Hadsund. Alle de fremmødte langs kajen får en hilsen fra regentparret, som går en tur langs kajen fra vest til øst.
I video B har man kunne høre trompetfanfare fra Hesteskadronen signalere klargøring til eskorten. I video C ser man den sidste opstilling med afmelding til regimentschefen, som er med på turen til Grenå – Hadsund og Horsens. Regimentschefen har rosende ord for ridtet i Grenå og ønsker lykke til, at der også må præsteres et godt ridt på dagen i Hadsund.
Så er vi kommet til 10.25 på dagens program – Regentparret går påny i land fra Dannebrog for at stige op i karetten, som Den Kgl. Staldetat har bragt til Hadsund. En længere køretur vil bringe regentparret rundt i Hadsund med kyndig vejledning fra byens borgmester H.C. Maarup.